toke-daab

TOKE VIKING

Denne 8’er blev købt fra BA i Staines i sommeren 2000 for den formidable sum af 99p.

I løbet af vinteren undergik den en gennemgribende istandsættelse og blev døbt ved standerhejsningen 7. april 2001.

SAS President Jan Stenberg døbte båden, og styrede den bagefter ud på jomfruturen.

 

Flyet, som båden er opkaldt efter, er en DHC-8-400B (Q400), LN-RDJ, som ankom til SAS midt i februar 2001.

 

Historien bag navnet:

Der forekommer flere med navnet Toke, heriblandt hele tre forskellige Toke’r, som deltog i Bråvallaslaget på Harald Hildetands side.

 

Det er dog mere sandsynligt, at den Toke, vi har med at gøre her, er Palnatoke (Toke Palnessøn), som tjente Harald Blåtand

.
Han havde det ifølge sagnet med at prale, og i denne forbindelse blev han af kongen tvunget til at skyde et æble af sin søns hovede. Ligeledes stod han på ski ned ad Kullen, også efter et praleri. Skituren endte med at hans ski knustes mod klipperne, og han lod som om at han var omkommet i styrtet. Herefter sluttede han sig til Jomsvikingerne og støttede Svend Tveskæg mod Harald.

 

Han nævnes som Harald Blåtands banemand.