sas-stander

ottar-jomfrutur.jpg

Love for Foreningen G.A.S.

§ 1 NAVN
Foreningens navn er G.A.S. (Foreningen for Gamle Afdankede SAS-roere)
§ 2 FORMÅL
Foreningens formål er, at være bindeled mellem Roklubben SAS's nuværende og tidligere medlemmer, og derved holde disses interesse for denne forening ved lige, og økonomisk eller på anden måde støtte Roklubben SAS.
§ 3 MEDLEMMER
Som medlemmer optages nuværende og forhenværende medlemmer af Roklubben SAS. Undtagelsesvis kan optages andre ro-interesserede, for såvidt antallet af disse medlemmer ikke overstiger 25% af det samlede antal medlemmer.
§ 4 IND- OG UDMELDELSE

Optagelse af medlemmer afgøres af bestyrelsen.

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt pr. 31. december med een måneds varsel.

Er et medlem i restance for 2 år, udgår vedkommende automatisk.

§ 5 KONTINGENT OG DISPOSITION AF MIDLER

Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling og betales forud ved optagelsen.

Derefter betals kontingentet årligt forud pr. 1. januar.

Anvendelse af foreningens midler besluttes af generalforsamlingen. Bestyrelsen kan årligt disponere op til 15.000,- kr. Foreningens midler kan alene disponeres til fordel for Roklubben SAS.

Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening.

§ 6 BESTYRELSE

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af formand, kasserer og 1 bestyrelsesmedlem samt 1 suppleant.

Bestyrelsen vægles på den ordinære generalforsamling, hvor formand og kasserer vælges særskilt.

Formand og kasserer er på valg hvert andet år. Formanden vælges i lige år, kassereren i ulige år - de øvrige hvert år.

Genvalg kan finde sted.

§ 7 GENERALFORSAMLING MED DAGSORDEN

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/3 af medlemmerne indgiver skriftlig motiveret begæring derom til bestyrelsen.

En generalforsamlings afholdelse bekendtgøres med 14 dages skriftlig varsel til samtlige medlemmer med angivelse af dagsorden.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og fastsættelse af kontingent.
  4. Indkomne forslag - herunder disposition af midlerne.
  5. Valg af bestyrelse.
  6. Valg af suppleant.
  7. Velg af revisor og revisorsuppleant.
  8. Eventuelt / fremtidigt arbejde.

Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, herunder disponering af foreningens midler, skal skriftligt indsendes til bestyrelsen senest 14 dage inden generalforsamlingen.

Afstemninger - med undtagelse af den i § 9 fastsatte bestemmelse - sker ved simpelt stemmeflertal. Stemmeberettiget på generalforsamlingen er alle medlemmer, som ikke er i restance.

Stemme kan afgives personligt eller ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem, dog kan ingen give møde med mere end een fuldmagt. Forinden overgang til punkt 2, deponeres eventuelle fuldmagter hos dirigenten.

§ 8 REGNSKAB

Regnskabsåret er kalenderåret.

Revision foretages af den på den ordinære generalforsamling for 1 år valgte revisor.

Tillige med revisor vælges suppleant for denne.

§ 9 OPLØSNING

Foreningen kan opløses på en generalforsamling, når dette er sat på dagsordenen, og mindst 3/4 af samtlige fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.

Den eventuelle formue ved opløsningen tilfalder Roklubben SAS.

 

den 26. februar 2011.

Copyright © 2013 RoklubbenSAS. All Rights Reserved