Saltholm Rundt (madpakketur)

Søndag den 12. juni er der langtur Saltholm rundt sammen med Roklubben Øresund. Roklubben Øresund ligger i Kastrup Gamle Lystbådehavn – adressen er Amager Strandvej 413.

Der er afgang fra Roklubben Øresund kl. 9.00. Herefter går turen syd om Peberholm, under Øresundsbroen, op langs Saltholm og frokost ved Saltholm Havn i den nordlige ende af øen, inden turen går tilbage mod Kastrup. Hjemkomsten afhænger lidt af vejr og vind, men vi er hjemme omkring kl. 16. Turen er på ca. 35 km i alt.

Det kan være en god idé at tage lidt snacks med, der kan indtages på turen; udover selvfølgelig den frokost, kaffe, drikkelse m.v. som man hver især medbringer.

Tilmelding via Rokort senest fredag den 10. juni kl. 16.