Ændring i instruktionsdagene

Tirsdagsinstruktionen er flyttet til mandag – og søndag

Vi har besluttet at flytte tirsdagens instruktion til mandag (gælder ikke UNI-roerne), da det efter min og instruktørernes vurdering giver de nye roere en bedre og mere effektiv oplevelse. Erfaringen fra den første instruktionsdag i tirsdags fortæller os, at der er lidt for mange aktiviteter på én gang på vores begrænsede plads, og det vil vi gerne gøre bedre. Ændringen gælder fra den kommende uge, således at der allerede mandag den 9. maj er instruktion, mens tirsdag den 10. maj og fremtidige tirsdage ikke er instruktionsdage. Hvis du er i et instruktionsforløb er du derfor velkommen til at tilmelde dig roning allerede mandag. Der er en enkelt mandag (23.5.) og en enkelt søndag (5.6.), hvor der på grund af henholdsvis SPP-regatta og Grundlovsdag ikke er instruktion. Så følg med på hjemmesiden, hvornår du kan tilmelde dig instruktion.

Som en lille bonus tager vi nu også søndag formiddag (kl. 10) i brug, så vi ikke mister noget instruktionstid, og sådan at nye roere kan blive hurtigere frigivet og komme til at ro på lige fod med de øvrige roere i klubben. Jeg håber, at I vil tage godt imod denne ændring i instruktionen. Hvis der er spørgsmål til dette, så ring eller skriv gerne til mig.

Mvh
Poul Jensen, rochef