Dødsfald

Keld Mølgaard døde lørdag den 7. november. Keld har været medlem siden 2016, og har været en flittig ergometerroer, både i roklubben på vores faste mandagshold, men også i fitness center i Dragør.

Keld støttede meget op om vores støtteforening GAS, hvor hans hustru Inger Lise Sidenius er formand. Keld var revisor i GAS og har bidraget med hjemmelavede lækkerier til GAS arrangementer og mandagsholdet.

Keld blev 76 år.

Æret være Kelds minde

Hjertelig tak til Roklubben SAS og GAS for skønne blomsterhilsner, ved Kelds bisættelse.

På gensyn i klubben – Inger-Lise (Sisser)